Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Kirkehøjskole

JUL
09

Kirkehøjskole


Dato Fredag d. 9. juli 2021, Kl. 10:00 til kl. 12:00
Sted Simeons Kirke, Sjællandsgade 12B, 2200 København N
Kirkehøjskole

PROVSTENS SOMMERHØJSKOLE: Kristendom for nybegyndere og veteraner

Mandag den 5. juli til og med søndag den 11. juli.

Hver dag kl. 10.00 – 12.00 i Simeons kirkes menighedssal.

Nørrebros provst Per Vibskov Nielsen forestår i hele uge 27 en sommerhøjskole, hvor man kan få genopfrisket og udfordret sit kendskab til kristendom og folkekirke.

Sommerhøjskolen kommer til at byde på foredrag, samtaler, sang fra højskolesangbogen og slutter søndag med gudstjeneste i kirken. Per Vibskov er tidligere højskoleforstander og har et godt greb om munter livsoplysning og folkeligt fællesskab.

I løbet af ugen gennemgås bogen DEN KRISTNE TRO - En lille bog om trosbekendelsen af den gedigne Århusteolog Erik Ågård. Bogen er blevet kaldt smuk og veldisponeret og er en æstetisk nydelse med de velvalgte illustrationer af det ypperste i kunstens verden. Samtidig har bogen en lødig forklaring af trosbekendelsen, som Den danske grundlov er forpligtiget på. Den lille bog suppleres af den fyldigere Folkekirken – en studiebog, der også er skrevet af Erik Ågård. Denne går i dybden med gudstjenesten, dåb, vielse og begravelse, kirkeåret, salmesangen, Folkekirkens struktur, forholdet mellem stat og kirke samt kirkelige retninger som grundtvigianismen, Indre Mission og Tidehverv.

Bøgerne udleveres ved tilmelding på kordegnekontoret.

Både bøger og deltagelse er gratis og alle er velkomne.