Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Koncert med det elektroniske band EKKO

DEC
07

Koncert med det elektroniske band EKKO


Dato Mandag d. 7. december 2020, Kl. 20:00 til kl. 21:30
Sted Simeons Kirke, Sjællandsgade 12B, 2200 København N
Koncert med  det elektroniske band EKKO

EKKO er et alias for komponist og producer Frithjof Toksvig, som sørger for en unik aften med organisk downtempo electronica, der formår at integrere alverdens genrer i spændingsfeltet mellem electronica, jazz og cinematisk stemningsmusik.

EKKO’s musik trækker på Frithjof Toksvigs erfaringer fra filmmusikkens billedunderstøttende og billedskabende toner og Deepfried Togumas rolige rytmer.

EKKO er evig behagelig, men aldrig behagesyg, og Frithjof Toksvig forstår i den grad at lade lytteren danne sine egne cinematiske oplevelser bag de lukkede øjne, mens musikken flyder frit i ørerne.

EKKO har udgivet 3 albums: “I Know I Am Human” (2007), “Any Given Sunday” (2011) og

“Meltdown” (2018). Nummeret “Rehearsal” fra debut-albummet var med på Trentemøllers compilation “Late Night Tales” (2011).

Siden 2008 har Toksvig desuden været en del af projektet Vi Sidder Bare Her sammen med

Mikael Simpson og Jørgen Leth. Sideløbende har Frithjof Toksvig en imponerende karriere som filmkomponist, hvor han har skabt musikken til en lang række prisbelønnede biograf- og novellefilm, dokumentarer og radiodrama.

På scenen finder man følgende besætning:
Niclas Tange (Sølvstorm) – trommer/samples
Georg Rune Andersen (Sølvstorm) – bas, guitar
Jacob Ulstrup (Ulige Numre) – keyboards
Frithjof Toksvig – guitar og pedalsteel