Alle, som bor i Simeons- Sankt Johannes sogn eller har særlig tilknytning til kirkerne, har ret til at blive gift i Simeons Kirke, Sankt Johannes Kirke eller i kirken i De Gamles By; dog skal én af jer være medlem af folkekirken.

Man kan også få kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab eller registret partnerskab.

Når parret er blevet enige om dag og tidspunkt kontaktes kirkekontoret eller en af kirkens præster.
De formelle forhold vedrørende vielsen udredes af hjemkommunen, som afslutter sit arbejde med at udstede en prøvelsesattest. Denne må kun være 4 måneder gammel, når vielsen finder sted.

Til en vielse eller velsignelse skal man i samarbejde med præsten vælge 4 salmer. Se evt: www.dendanskesalmebogonline.dk.  Man kan også drøfte andre musik-forslag med præst og evt. organist.

Husk man kan skifte navn gratis i forbindelse med vielse, hvis der er navnesammenfald i de nye navne. Man kan ansøge om dette på www.borger.dk

Derudover skal der være to vidner tilstede under vielsen.

Navne og adresser på vidner samt prøvelsesattest og navn og cpr på brudepar sendes til eller afleveres på Kirkekontoret

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab er en kirkelig markering for par, som er blevet viet på rådhuset. Den kirkelige velsignelse i kirken aftales og tilrettelægges i samarbejde med præsten.